Skip to main content
Gamereactor Nyheder Baldur's Gate III
Nyheder

Baldur's Gate III kan nu pre-loades på PS5

Siden i går, faktisk.
Troels Ryde Grann 1 september 2023

Indtil videre er det kun PC-gamere, der har kunnet udforske Faerun i Baldur's Gate III, årets bedst anmeldte spil. Men nu kan PS5-ejere også snart smide et par hundrede timer efter spillet, der har taget industrien med storm.

Baldur's Gate III har nemlig siden i går kunnet pre-loades på PS5, hvilket også giver ganske fin mening, da spillet får sin early access-udgivelse på PS5 allerede i morgen. Den officielle udgivelse på PS5 er den 6. september.

Hvorimod Xbox-ejere denne måned kan få deres "100+ timers rollespil"-fix fra Starfield, kan PS5-ejere altså få det fra Baldur's Gate III. Spillet skulle først have udkommet til Xbox næste år, fordi udviklerne havde svært ved at få split-screen co-op til at køre på Series S. Men efter at Microsoft og Larian besluttede at skrotte split-screen co-op til Series X' lillebror, står det alligevel til at udkomme på Xbox i år. Der er dog ingen konkret udgivelsesdato endnu.

Hvis du er i tvivl, om du skal købe Baldur's Gate III til PS5, kan du passende læse vores anmeldelse af spillet til PC, i hvilken vores anmelder kalder det for "et af de bedste rollespil nogensinde."

Fuld profil 481 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.