Dansk
Gamereactor
nyheder
Call of Duty: Modern Warfare 3

Call of Duty: Modern Warfare III er på vej til at blive det dårligt anmeldte spil i serien

I øjeblikket med en score på 50 på Metacritic.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Call of Duty er en af verdens største spilserier og der har været mange op og nedture gennem årene. Nu lader det dog til, at serien, med Modern Warfare III, når et nyt lavpunkt.

Hvis man skal tro på de første indikationer fra de første anmeldelser på Metacritic, så er det nye Modern Warfare III på vej til at blive det dårligst anmeldte spil i serien. I skrivende stund ligger spillet med en score på 50 på Metacritic, baseret på 33 anmeldelser.

Det hidtil lavest scorende Call of Duty var Call of Duty: Vanguard fra 2021 (også fra Sledgehammer Games) med en score på 73, så Modern Warfare III ligger i øjeblikket betydeligt lavere end de andre spil i serien. Vi skal dog lige have med, at der endnu er mange anmeldelser på vej, så det kan gå både den ene og den anden vej de næste uger.

Brugernes vurderinger af spillet på Metacritic tegner et endnu mørkere billede, da Modern Warfare III i øjeblikket kan fremvise en tvivlsom score på 14 ud af 100. Nu skal man passe på med at lægge for meget i brugernes anmeldelser, da det lige så meget kan være et billede på en sindsstemning og en skuffelse blandt fans, end spillets reelle kvalitet.

Men lige meget hvordan man vender og drejer det, var det nok ikke den start Microsoft og Activision ønskede sig af det første Call of Duty udgivet efter Microsofts overtagelse af Activision. Det er vigtigt at holde sig for øje, at Microsoft ikke har haft noget med udviklingen at gøre, så alle pile peger på Activision og Sledgehammer Games.

Læs vores fulde anmeldelse af Call of Duty: Modern Warfare 3 her.

Call of Duty: Modern Warfare 3

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold