Dansk
Gamereactor
nyheder
Monster Hunter: World

Capcom afslører masser af detaljer om Behemoth-kampen i Monster Hunter: World

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Ikke nok med at PC-udgivelsen af Monster Hunter: World snart er over os, så søsætter Capcom og Square Enix i fællesskab også snart Behemoth-kampen i spillet - helt præcist en uge før spillets lancering på computeren - og i den anledning, har Capcoms japanske Twitch kanal afholdt en længere pressebgivenhed, hvor kampen blev fremvist i sin helhed.

Missionen kommer til at hedde He Taketh It with His Eyes, kommer til at have en tidsfrist på 35 minutter og bliver tilgængelig for jægere med en hunter rank over 16. Derudover er det ikke en tidsbegrænset mission, hvilket betyder at den er tilgængelig for evigt. Så er man ikke klar endnu, er der rigeligt med tid.

Pressekonferencen viste de fire tilstedeværende herre, producer Ryozo Tsujimoto, AD'er Kaname Fujioka, og spillets instruktør Yuya Tokuda, slå pjalterne sammen med producer og instruktør på Final Fantasy XIV: A Realm Reborn Naoki Yoshida, for at nedlægge det mægtige bæst. Under kampen, fortalte de at vand-baseret skade fungerede bedst, og at selvom Monster Hunter: World sagtens kan spilles ene og alene, foreslår de på det kraftigeste at jage Behemoth sammen med andre.

Kampen i sig selv er lidt atypisk hvad angår andre monsterkampe, i det den indeholder koncepter som enmity fra Final Fantasy XIV: A Realm Reborn (kendt som aggro andre steder), et destruktivt komet-angreb der kun kan overleves ved at gemme sig bag ved mindre kometer, og har en række andre MMO kampelementer også. Derudover er der en masse mindre referencer til Final Fantasy XIV, med musik, teksttyper og så fremdeles. Pressekonferencen viste også, at de brugsmaterialer jagerne får for at nedlægge Behemoth, kan bruges til at lave rustning og våben velkendt fra Dragoon-ærketypen fra Final Fantasy XIV.

Der er vist ikke andet at sige, end at august bliver en måned domineret af Monster Hunter. Er du stadig sulten på jagten, kan du læse vores rosende anmeldelse, eller få ti tips til en ny jæger, så du er klar til at Behemoth lander i den nye verden.

Monster Hunter: World
HQ

Relaterede tekster

Monster Hunter: WorldScore

Monster Hunter: World

ANMELDELSE. Skrevet af Søren Svanhof

Capcom har kridtet banen op endnu en gang, og placerer bolden lige i hjørnet. Man kan ikke andet end at beundre målet.



Indlæser mere indhold