Skip to main content
Gamereactor Nyheder Crimson Desert
Nyheder

Crimson Desert trækker næsten 250.000 samtidige spillere på Steam

Vi forventer at det tal vokser henover weekenden.
Magnus Groth-Andersen 20 marts 2026

Det stod klart fra start, at mange øjne hvilede på Crimson Desert, alene på grund af den massive opmærksomhed, spillet fik, før det overhovedet havde en fast udgivelsesdato. Open-world action-eventyret fra Pearl Abyss har skabt stor debat online, men det ser ud til, at rigtig mange spillere nu hopper direkte ind for selv at opleve Pywel.

Ifølge SteamDB formåede spillet allerede ved lanceringen i aftes at tiltrække 239.045 samtidige spillere som det højeste antal. Det er et ganske imponerende tal, især når man tager i betragtning, at Crimson Desert også udkom på Xbox Series X/S og PS5. Da weekenden står for døren, forventer vi, at endnu flere vil logge på, og at dette tal vil stige yderligere.

Nu hvor spillet er i hænderne på publikum, må vi se, hvordan det samlede indtryk af Crimson Desert ender med at blive. Vi var begejstrede for store dele af spillet i vores anmeldelse, selvom vi havde visse forbehold.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.