
Dave the Diver tog spilindustrien med storm, da det udkom på PC tidligere i år. Spillet fik flotte anmeldelser (vores egen Magnus gav det 9/10) og har allerede solgt over en million eksemplarer. Der er ingen tvivl om, at dette salgstal snart vil stige stødt, for under Nintendos Direct-udsendelse forleden blev det afsløret, at Dave the Diver snarligt ankommer på hybridkonsollen.
Det sker allerede i næste måned d. 26. oktober. Det fremgår af en pressemeddelelse, at spillet vil kunne købes digitalt for 19,99 dollars, og at spillet allerede nu kan forudbestilles. Desuden er en demo tilgængelig, hvis du ikke er helt solgt endnu.
"We're over the moon seeing and hearing the reception to our first game," says Jaeho Hwang, Game Director. "Bringing this to the Switch community has been an important goal for us as we think the console is a home where the players will truly appreciate everything Dave the Diver has to offer."
Du kan se Nintendo Switch-traileren til Dave the Diver nedenfor.