Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Dave the Diver

Dave the Diver

En afslappet simulation af et liv bestående primært af fridykning og administrering af en sushi-restaurant. Hvad mere kan du bede om?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Nu ville det være unfair at give Stardew Valley hele æren for at igangsætte den moderne "lifesim"-genre, men vi kan dog, til dels, slå fast at det var lanceringen af dette spil, den rosende omtale i pressen og de høje salgstal, der igen mindede forbrugere, og vigtigst af alt udviklere om, at der var en fidus i at skabe den slags oplevelser.

Dave the Diver er ikke Stardew Valley, og faktisk er mange af mekanikkerne og strukturerne fundamentalt anderledes, men selve følelsen af at varetage et liv, at varetage en forretning, den er den samme, og der findes nærmest ikke noget andet spil, udover eventuelt Kynseed, der kommer lige så tæt på at emulere den kvalitet.

I Dave the Diver er du... ja, du er jo Dave - the Diver. Du er en fridykker, en harpunfisker, der pludselig får muligheden for at overtage en faldefærdig sushi-restaurant på kanten af en attraktion de lokale the "The Blue Hole", en lagune hvor layout og den endemiske flora og fauna ændrer sig hver eneste dag. Dave skal nu, ved at fange værdifulde fisk og serverer dem som frisklavet sushi om aftenen, løfte denne restaurant, samt hjælpe de lokale med et hav af opgaver, heriblandt måske at opdage en hemmelig civilisation på havets bund.

Dette er en annonce:
Dave the Diver
Dave the Diver

Historien er simpel, tilforladelig og humoristisk, og siden der ikke er stemmeskuespil, kan man tage sig selv i at trykke på X-knappen lidt for ofte uden rigtig at læse med. Jeg vil dog sige at folkene bag hos studiet MINTROCKET virkelig har formået at benytte sarkasme, selvbevidsthed og ironi til at kreere nogle ret skønne øjeblikke. Der er overraskende mange proprietære, unikke scener, og de er alle fyldt med skaberglæde, og der er derfor nok narrativt grundlag til at ville fortsætte med hovedhistorien, alene af den grund.

Ligesom så mange andre spil i samme genre, simulerer Dave the Diver en dag. Du har mulighed for at dykke to gange hver dag, og hver aften skal du så præsentere en menu, og servere din fangst for forhåbentligt entusiastiske gæster. Det hele ses i pixeleret, farverig grafik, og netop farver gør hele forskellen. Dave the Diver er et ret pænt spil at se på det meste af tiden. Selvom at The Blue Hole ændrer sig lidt hver gang, så er det dog ikke nær så markant som MINTROCKET gerne vil have det til at lyde, og særligt som man kommer længere ned i dybet synes der at være faste størrelser, som om at de byggesten der bruges til at skabe layoutet er lidt for store, og lidt for lette at genkende.

Dette er en annonce:

Det er relativt simpelt at fiske med harpun, du sigter, affyrer, og selvom at det ofte kræver adskillige træf for at kunne hive fisken hjem, så støder du sjældent på problemer. Dog kan du vælge at forsøge at danse med tungere modstandere, som et utal af hajarter. At kalde det hele "relativt simpelt" er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, for under vand mixes der også de ressourcer, du har til rådighed. Weapon Caches, O2-beholdere og andre værktøjer er strøet omkring på bunden, og hjælper dig alle med at komme frem, høste anderledes madvarer eller forsvare dig selv.

Dave the Diver
Dave the Diver

Hver aften forvandler Dave the Diver sig til en slags Diner Dash, hvor du både skal hyre ansatte til at bibeholde presset på restauranten og "gulvet". Men ligegyldig hvor mange du hyrer, så skal du selv lede an som et godt eksempel ved at skænke grøn the og øl, sørge for at der er nok revet wasabi-rod til de kommende retter og rydde op efter gæsterne. Det hele bliver til 2-3 intense minutters service, som stort set aldrig bliver kedeligt. Derudover sætter du selv menuen, og kan opgradere de individuelle retter med tiden, du kan selv designe restaurantens decor - der er ret meget frihed, og Dave the Diver bliver stort set bare ved med at pejle muligheder på dig som spillets noget der ligner 25-30 timer skrider frem.

Faktisk er det igennem sidemissioner du ofte får adgang til ret afgørende progression. Jeg hjalp en pige med at fange en særlig art blæksprutte, og derigennem åbnede jeg for en ret hjerteskærende fortælling om hendes afdøde far, jeg fik muligheden for at bruge fiskenet til at fange langt mindre arter under vand, og der blev åbnet op for et helt nyt sideområde i dybet. Alt dette gennem en enkelt sidemission! Dette sker adskillige gange i Dave the Diver, hvor udvikleren har indtaget en enormt tilfredsstillende "more is more"-position, og overøser spilleren med designet, kureret indhold, ligesom man troede at det var ved at løbe tør for nye, friske ideer.

Dave the Diver
Dave the Diver

Jeg vil ikke påstå at Dave the Diver er den mest komplekse simulation jeg nogensinde har set, langt fra, og hen imod slutningen begynder det måske at hænge en lidt ud af halsen at skulle gennemføre sine dyk, ligesom det at høste ens noget nær industrielle marker i Stardew Valley i sidste ende blev en dag man lidt gruede for.

Men Dave the Diver ved fra allerførste scene hvad det gerne vil være, og fra start af spiller den på alle sine tilgængelige cylindre. Du får en fantastisk sammensat spiloplevelse her, med en selvbevidsthed der ville klæde rigtig mange større studier.

Dave the Diver
Dave the Diver
Dave the Diver
Dave the Diver
Dave the Diver
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Dave the DiverScore

Dave the Diver

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

En afslappet simulation af et liv bestående primært af fridykning og administrering af en sushi-restaurant. Hvad mere kan du bede om?



Indlæser mere indhold