Clair Obscur: Expedition 33 står til at blive et af årets bedst anmeldte spil, og indtil videre er der også vind i de økonomiske sejl, så det er en kæmpe sejr for et relativt lille studie. Spillets gode ry griber nu også om sig, så langt at det også har nået den franske præsident Emmanuel Macron.
I en video på Instagram lykønsker han Sandfall Interactive, og bruger dem som et eksempel på den kreativitet franske studier rummer
"A million copies and to date, one of the best-rated games in history: and yes, it's French! Congratulations to Sandfall Interactive and all the creators of Expedition 33. You are a shining example of French audacity and creativity," siger han.
Det er store ord, men vi er i brede træk enige, som du kan læse i vores anmeldelse.
<social>https://www.instagram.com/p/DJHKCJyNVZ_/c/18068463857310894/?img_index=1</social>