Denshattack! kommer fra den spanske indie-udvikler Undercoders og det er et helt igennem gakket spil, der er blevet beskrevet som en blanding mellem Tony Hawk's Pro Skater og Jet Set Radio, tilsat et stort drys japansk togkultur ovenpå. Totalt vidunderligt vanvid.
Efter en mindre forsinkelse tilbage i juni, er Denshattack! nu ude på Xbox Series X/S, PlayStation 5, Nintendo Switch 2, PC og Game Pass - og i den forbindelse, har udviklerne frigivet en passende gakket lanceringstrailer, hvor der er masser af hoppende toge - og meget andet.
Spillet er blevet ganske flot modtaget nærmest over det hele - og vi belønnede da også spillet med et 9-tal i vores anmeldelse her. Se lanceringstraileren nedenfor.
