Skip to main content
Nyheder

Det bedårende co-op festspil Party Animals lægger tema til en unik Series S-konsol

En orange konsol med en kat eller hund på. Måske lige noget for børnene derhjemme?
Troels Ryde Grann 28 august 2023

Vi fik mulighed for at prøve mange spændende spil under dette års Gamescom, men en uventet overraskelse for os var Recreate Games' Party Animals. I dette festspil dyster spillere mod hinanden i en række minigames som en nuttet flok dyr.

For at fejre spillets lancering den 20. september på PC og Xbox-konsoller giver Microsoft fans chancen for at vinde en helt unik Party Animals-inspireret Xbox Series S-konsol via en konkurrence på X. Hvis du ønsker at deltage i konkurrencen, skal du følge Xbox på X og retweete opslaget med hashtagget #PartyAnimalsSweepstakes. Man skal være over 18 for at deltage i konkurrencen, som løber indtil d. 20. september.

Foruden annonceringen af konkurrencen kunne udvikleren Recreate Games også løfte sløret for en række lukkede beta-weekender i opløbet til spillets udgivelse. Du kan se disse nedenfor:

  • 1. september 08:00 til 3. september 08:00
  • 8. september 08:00 til 10. september 08:00
  • 15. september 08:00 til 19. september 23.59

Hvad synes du om konsollens design?

Fuld profil 481 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.