Nogen kalder Hideo Kojima spilbranchens eneste "auteur", men lige meget om man synes at den beskrivelse er passende eller ej, så er det svært ikke at have respekt for de spil han har skabt, og det studie han har formået at lave.
I en ny dokumentar ved navn "Hideo Kojima: Connecting Worlds" får vi muligheden for at dykke lidt mere ned i hvor han kommer fra, hvilke udfordringer han har stået overfor og hvordan han gør som... ja, han gør.
Om hvorvidt dokumentaren vil gå i dybden med konflikten med Konami vides ikke, men den ser nu ganske spændende ud.