Skip to main content
Gamereactor Nyheder Dragon Age: The Veilguard
Nyheder

Dragon Age: The Veilguard vinder stort ved Gayming Awards 2025

Spillets LGBTQ+-repræsentation har sikret det flere priser.
Jakob Hansen Opdateret 10 juli 2025

Dragon Age: The Veilguard var med en Metacritic-score i midt-70'erne og en lunken reception fra seriens fans ikke for alvor i nærheden af at vinde nogen Game of the Year-priser oven på udgivelsen i oktober sidste år.

Hvad spillets gameplay og design ikke formåede, har dets repræsentation af LGBTQ+-tematikker og -personer imidlertid opnået.

Tilbage i marts vandt Dragon Age: The Veilguard prisen for Outstanding Video Game ved GLAAD Media Awards, der præmierer LGBTQ+-fokuserede medieproduktioner, og tidligere på ugen gentog spillet den bedrift ved Gayming Awards, der organiseres af det britiske Gayming Magazine.

Dragon Age: The Veilguard vandt prisen for Game of the Year grundets dets LGBTQ+-repræsentation, og karakteren Rook vandt Best LGBTQ+ Character. Erika Ishii vandt også Best LGBTQ+ Voice Actor of the Year Award for sin stemmelægning af selvsamme karakter.

Dragon Age: The Veilguard havde efter sigende en tumultarisk udvikling, hvor Bioware havde svært ved at finde en retning for spillet, efter det blev ændret fra at være et multiplayerfokuseret live-service-spil til et traditionelt singleplayer-RPG.

Tilbage i marts blev spillet givet gratis ud med PS Plus Essential.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.