Skip to main content
Nyheder

Du kan nu prøve Rhythm Paradise Groove i ny gratis demo

En af Nintendos mere ukendte serier vender meget snart tilbage og du kan prøve det nu.
Palle Havshøi-Jensen 24 juni 2026

Nintendo har frigivet en gratis demo af det kommende Rhythm Paradise Groove, som udkommer til Nintendo Switch den 2. juli.

Rhythm Paradise Groove (der går under navnet Rhythm Heaven Groove i USA) er det femte spil i serien og det er det første spil i serien i lidt over 10 år. Det er et gakket rytmespil med mere end 80 minispil - og yderligere 30 minispil, hvis man spiller sammen med ens venner.

Du har nu muligheden for at prøve spillet i en gratis demo, som ligger klar til download på Nintendo eShop, hvor du kan prøve de første fem singleplayer minispil og et enkelt multiplayer minispil også. Dit fremskridt i demoen føres med over i det fulde spil, hvis du efterfølgende vælger at købe det.

Rhythm Paradise Groove kommer til Nintendo Switch den 2. juli - og du kan læse vores preview af spillet her.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.