Frisk fra den mest direkte intervention i Latinamerika siden invasionen af Panama i 1989 har præsident Donald Trump vendt sin opmærksomhed mod Cuba og erklæret, at den kommunistiske ø synes "klar til at falde." Ombord på Air Force One antydede Trump, at Havannas overlevelse længe har været afhængig af venezuelansk olie, og at det pludselige sammenbrud af denne livline kunne presse Cuba ud i krise uden behov for direkte amerikansk militær aktion.
I årtier har Venezuela været Cubas vigtigste politiske og økonomiske allierede og leveret subsidieret olie, som holdt øens elnet kørende og genereret penge til mad og medicin. Med Maduro nu fjernet fra magten er den ordning i fare. Tabet af venezuelansk støtte kommer på det værst tænkelige tidspunkt for Cuba, som allerede kæmper med mangler, strømafbrydelser og stigende offentlig frustration.
Trumps udtalelser har næret spekulationer om, at hans administration, fyldt med mangeårige cubanske høge, måske vil forsøge at fremskynde politisk forandring i Havana. Udenrigsminister Marco Rubio har gentagne gange argumenteret for, at en svækkelse af Venezuela uundgåeligt ville destabilisere Cuba, og nogle i Washington mener, at øens økonomi kan falde fra hinanden under stigende pres. Alligevel indtog Trump en selvsikker tone og antydede, at begivenhederne måske ville udfolde sig af sig selv: "Det ser ud til, at det sker," sagde han.
