Skip to main content
Gamereactor Esports Super Smash Bros. Ultimate
Esports

Enki og Glutonny tager sejren i hold-turneringen ved Valhalla II

En af de største Super Smash Bros.-begivenheder på europæisk jord, Valhalla II, finder sted i disse dage. Her bliver der spillet turneringer i både Super Smash Bros. Melee og Super Smash Bros. Ultimate på…
Søren Svanhof 6 januar 2019

En af de største Super Smash Bros.-begivenheder på europæisk jord, Valhalla II, finder sted i disse dage. Her bliver der spillet turneringer i både Super Smash Bros. Melee og Super Smash Bros. Ultimate på tværs af en række kategorier. Forleden dag vandt de østrigske udsendinge tre-mod-tre turneringen Battle of the Burroughs i Super Smash Bros. Ultimate, og nu er endnu en afgørelse faldet.

Det blev Enki "Enki" Dufoyer og William "Gutonny" Belaid fra Frankrig der tog sejren over tyske Viktor "Light" Strohmeier og Ufuk "cyve" Fidan, med dominerende tre sæt over nul. Overraskelserne stod ikke i kø hvad angår denne sejer, da Enki og Glutonny havde flået sig igennem gruppespillet. I sidste ende stod deres Pikachu og Wario mod tyskernes Cloud, Jigglypuff - og senere Palutena - men var urokkelige.

Valhalla II afsluttes senere i dag, med enkeltpersonskategorien i Super Smash Bros. Ultimate. Her forventes Glutonny også at leverer et flot resultat, men i top otte er også William "Leffen" Hjelte, Light, cyve, og Marlon "Whoophee" Ryan. Der er ingen tvivl om, at det bliver en spændende eftermiddag for alle fans af Super Smash Bros.

Fuld profil 252 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.