Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
esports
Super Smash Bros. Ultimate

Glutonny snupper en svært tilkæmpet sejer over Vreyvus ved Valhalla II

Den største turnering på europæisk jord i Super Smash Bros. Ultimate, Valhalla II, har fundet en vinder i en-mod-en kategorien. Ikke overraskende, var det den stenkolde franskmand William "Gutonny" Belaid der tog sejren over en kampklar svensker i Marcus "Vreyvus" Petersson. Tidligere på dagen tog Glutonny også sejren i topersoners-kategorien, sammen med Enki, og kan ubestridt krones som en af de bedste Super Smash Bros. Ultimate-spillere i Europa i øjeblikket.

Med Wario, viste Glutonny ikke blot teknisk snilde, men ligeså hvor effektiv nogen af de mindre anvendte angreb i karakterens arsenal var. Højdepunktet kom med et opbygget warft-angreb, der sendte Vreyvus' Ridley fra 21% til over 80% og ud af banen for at tage et liv. Vreyvus forsøgte sig også med Bowser, men det holdte kun en enkelt kamp, og Glutonny tog sejren sikkert med tre sæt over nul.

Det forholder sig således nu, at Wario har været den vindende karakter til tre større Super Smash Bros. Ultimate-turneringer. Den næste større Super Smash Bros.-centrerede begivenheden i rækken er Genesis 6, der løber af stablen i begyndelsen af februar. Vi må se om Wario kan tage endnu en sejer der.

Super Smash Bros. Ultimate

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Relaterede tekster

Indlæser mere indhold