EU baner vejen for en banebrydende Mercosur-handelsaftale efter 25 års saga

EU-udsendinge har givet foreløbig godkendelse til at underskrive blokkens største frihandelsaftale nogensinde med Sydamerikas Mercosur-nationer, hvilket afslutter mere end to årtiers forhandlinger og politisk dødvande. Beslutningen markerer et vigtigt strategisk satsning fra Bruxelles, da landet søger at modvirke stigende amerikanske toldsatser og mindske afhængigheden af Kina.

Med støtte fra en koalition af mindst 15 medlemslande, der repræsenterer den nødvendige andel af EU's befolkning, vil aftalen forbinde EU med Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay i en handelszone, der dækker mere end 700 millioner mennesker. Europæiske embedsmænd hævder, at aftalen vil åbne døre for producenter og eksportører, især inden for maskiner, kemikalier og transportudstyr, samtidig med at adgangen til kritiske råmaterialer sikres.

Aftalen har udløst hård modstand, ledet af Frankrig, hvor landmænd advarer om, at billigere import af oksekød, fjerkræ og sukker kan underbyde de indenlandske producenter. Protester er blusset op over hele kontinentet i denne uge, hvor traktorer blokerer veje i Frankrig, og demonstrationer spreder sig til Belgien og Polen. For at dæmpe modreaktionen har Europa-Kommissionen lovet sikkerhedsforanstaltninger, herunder nødbremser for import, strengere fødevaresikkerhedskontrol og en krisefond til landmænd.

Disse indrømmelser lykkedes ikke med at vinde Paris eller Warszawa over, selvom Italien svingede sin støtte i sidste øjeblik og tippede balancen til fordel for godkendelse. Franske embedsmænd insisterer på, at kampen langt fra er ovre, og lover at forsøge at sænke aftalen, når den når Europa-Parlamentet, hvor afstemningen forventes at blive tæt.

Hvis aftalen godkendes af lovgiverne senere på foråret, vil den skære omkring 4 milliarder euro i told og omforme EU-Latinamerika handelsstrømme. Tilhængere ser det som en geopolitisk nødvendighed i en tid med handelskrige og brudte alliancer; Kritikere advarer om, at det risikerer at ofre landmænd og klimamål til gengæld for eksportgevinster.