Skip to main content
Nyheder

Final Fantasy XV-udviklingen fortsætter igennem næste år

Det var sådan engang for ikke synderligt lang tid siden, at når et spil ramte marked, så var dette afslutningen på udviklingen for studiet bag. Så kom der DLC, udvidelser og multiplayer, og dermed…
Magnus Groth-Andersen 28 september 2017

Det var sådan engang for ikke synderligt lang tid siden, at når et spil ramte marked, så var dette afslutningen på udviklingen for studiet bag. Så kom der DLC, udvidelser og multiplayer, og dermed ændrede udviklernes forhold til deres titler sig markant. Men, der findes endnu intet spil der har haft samme udviklingscyklus som Final Fantasy XV.

Spillet udkom tilbage i december, og næsten øjeblikkeligt efter udgivelsen afslørede Square Enix, at de arbejdede dag og nat på at "gøre spillet færdigt", selvom det nærmest var blevet certificeret og sendt til butikkerne. Siden da har de tilføjet mellemscener, udgivet udvidelser, indgået samarbejder med en række partnere og der er stadig mere på vej.

Men, hvis du troede at den planlagte Episode Ignis-udvidelse og Comrades Multiplayer var slutningen på cyklussen, så tager du fejl. Under en Active Time Report ved Tokyo Game Show bekræftede instruktør Hajime Tabata, at udviklingen vil fortsætte igennem 2018.

Det er endnu uvist hvad de ønsker at tilføje til spillet.

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.