Skip to main content
Gamereactor Nyheder Top Gun 3
Nyheder

Glen Powell vender tilbage i Top Gun 3

Og filmen har faktisk allerede fået fastsat en foreløbig premieredato.
Rene Leclair 25 juli 2024

Det kom ikke som en overraskelse, at Paramount ville sætte himmel og hav i bevægelse for at få lavet en tredje Top Gun-film efter Maverick i 2022 blev en af de største film nogensinde, med en omsætning på knapt 1,5 milliard dollars. Mens vi stadig venter på officiel information om, hvor denne tredje del af actionserien står, ved vi i det mindste nu, at Glen Powell vil vende tilbage som karakteren Hangman og at filmen også har en foreløbig premieredato.

Under et besøg på Happy Sad Confused Podcast, for at promover Twisters sammen med Daisy Edgar-Jones, nævnte Powell, at der er fastsat en dato for Top Gun 3, alt imens han antydede, at han kender yderligere information, som han i øjeblikket ikke kan dele.

Du kan se klippet nedenfor for at se Powell fumle efter ord, når han bliver spurgt om Top Gun 3.

https://www.youtube.com/watch?v=7d0P6W1Uq1k

En ting, vi ved, er, at Tom Cruise stadig er optaget af at falde ud af fly for at perfektionere stunts til Mission: Impossible 8, hvilket betyder, at optagelserne til Top Gun 3 må vente, indtil det projekt er afsluttet, og Cruise er klar til at hoppe tilbage i pilotstolen.

Fuld profil 225 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.