Skip to main content
Gamereactor Nyheder Grand Theft Auto V
Nyheder

GTA V - masser om online-delen

Rockstar har nu sluppet en masse information ud om, hvad vi kan forvente os af online-delen i Grand Theft Auto V. Det ser ud til at Rockstar planlægger en strøm af opdateringer og tiltag…
Lee West 26 september 2013

Rockstar har nu sluppet en masse information ud om, hvad vi kan forvente os af online-delen i Grand Theft Auto V. Det ser ud til at Rockstar planlægger en strøm af opdateringer og tiltag i de kommende måneder, og udvikleren understreger at de vil lytte til feedback fra spillere verden over i planlægningen af det nye indhold, der bliver åbnet op den 1. oktober.

De fortæller at de første mange uger vil gå med at finpudse online-delen og iagttage spillerne, for at kunne levere en online-oplevelse, der lever op til resten af spillets høje kvalitet.

I begyndelsen af online-lanceringen vil op til 16 spillere kunne spille med og mod hinanden både i og udenfor missioner. Eller for den sags skyld kunne gå i biografen sammen i spillet. Der vil også blive budt på løb både til lands, til vands og i luften ligesom man vil kunne bruge en figurskaber til at sætte sit eget præg på ens online-figur.

Både co-op-heist, capture the flag og en indholds-skaber med mulighed for at lave deathmatch-baner og ræs vil blive tilgængelig på et senere tidspunkt.

Der vil blive IAP (mikrotransaktioner) i spillet som rygtet, disse, understreger Rockstar dog, vil ikke være i form af en betalingsvæg. De skulle heller ikke give balance-problemer, da selve online-delen er tunet efter de spillere, der ikke betaler.

Du kan læse det hele på dette link.

Husk også at læse vores store anmeldelse af GTA V her eller hele tre meninger ved at klikke her.

Fuld profil 9.146 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.