Som du nok ved, så udkommer Hitman under ret usædvanlige forhold, da spillet udkommer episodisk. Når spillet udkommer fredag, så indeholder spillet én sandkasse, nemlig Paris, men flere vil blive tilføjet henover året.
Tidligere har Hitman-udvikleren IO Interactive og udgiveren Square Enix ikke kommenteret på hvor mange ekstra sandkasser spillere kunne se frem til, men nu har ny information set dagens lys via buy.hitman.com, der siger at spillet vil i alt indeholde syv episoder.
Det vil altså sige, at når 2016 er omme vil Hitman indeholde syv forskellige sandkasser.