Hvor skal jeg begynde? - en guide til tre forskellige MOBA's

Markedet er det sidste års tid nærmest blevet oversvømmet med spil i MOBA-genren, og som nybegynder kan det være pokkers svært at vide hvor man kan begynde, hvis man ønsker at finde ud af hvad det hele drejer sig om. For at gøre hele processen en smule nemmere, fortæller vi her om de to ubestridt mest populære spil fra genren såvel som en af nykommerne, og prøver at forklare hvordan de differentierer sig fra hinanden - forhåbentligt vil det give jer en ide om hvilket af spillene I ønsker at investere jeres tid i.

League of Legends
Riot Games har med deres League of Legends sat sig godt og grundigt på tronen af MOBA-genren, og har sideløbende revolutioneret hele free-to-play-tilgangen til spiludvikling. Lige siden den oprindelige lancering tilbage i 2009, har udvikleren løbende sørget for at fylde på med nye spilmuligheder og figurer, samt arbejdet på at balancere det hele mest muligt. Successen har været enorm og på nuværende tidspunkt tiltrækker spillet over 30 millioner aktive spillere i måneden.

Det gode:
Tilgængeligt:
League of Legends kaldes af mange det bedste sted at starte på genren, og det er der flere forskellige grunde til. Som et af de første spil i genren tog LOL sig tiden til at tage imod nye spillere med en tutorial, og selvom den stadig kun dækker over de mest basale spilleregler, er det stadig nok til at man som ny spiller kan komme i gang. Udvikleren har samtidigt arbejdet med at gøre alle figurerne langt mere farverige end hos de fleste af konkurrenterne, hvilket gør det nemmere for nye spillere at adskille dem fra hinanden.

En sidste lækker detalje for nybegyndere er, at Riot Games ugentligt kører et fokus på deres side, hvor de på lettilgængelig manér forklarer detaljerne om de ti helte som ugentligt bliver sat til fri afbenyttelse. På den måde kan man hurtigt få sig en ide om hvor man bør starte, alt efter hvilken type figur man ønsker at spille.

Gratis:
Riot Games gjorde det fra starten klart, at de ønskede at lave et spil som alle kunne nyde uden restriktioner. Derfor kan man åbne op for stort set alt indholdet i spillet (kun de valgfri kostumer koster penge) med de point, man får efter hver kamp. Det er et ekstremt fair system, hvor man sjældent føler sig snydt og på samme tid får ekstra motivation til lige at tage en kamp mere.

Dybde:
På trods af at mangle nogle af spilsystemerne fra det oprindelige DOTA, råder LOL over en enorm kompleksitet. Mens dine figurers niveauer nulstilles efter hver kamp, stiger din spillerprofil i kapacitet, hvilket giver dig point til at placere i et af tre forskellige evnetræer, der igen kan skræddersyes til dine figurer. Samtidigt sørger et Rune-system for at du kan opveje nogle af de mangler, eller forstærke nogle af de styrker, som dine favoritfigurer har.

Med 118 forskellige figurer at vælge i mellem skulle man også være dækket ind, uanset hvilken rolle man ynder at spille.

Spilmuligheder:
Siden lanceringen har Riot tilføjet et par forskellige nye spilmuligheder til LOL, hvilket betyder at der nu er blevet plads til en 3vs3-bane, samt en Domination-spilmulighed hvor det i stedet handler om at kapre og forsvare særlige installationer på banen. Bedst er dog ARAM (All Random All Mid), hvor spillet vælger tilfældige helte til alle og sender de to hold i flæsket på hinanden, uden at skulle koncentrere sig om særlig meget andet.

Det ærgerlige:
Spilletid
Vælger man at spille en normal kamp i LOL, kan man godt se frem til at skulle sætte 45 minutter af til den, og det kan være lang tid hvis man er endt med et knapt så velfungerende hold. Sproget i chatten er heller ikke for sarte sjæle. Spilletiden er kortere hvis man vælger en af de andre spilmuligheder, men da de mest af alt virker som træning til selve hovedspillet, er det et problem som LOL til stadighed kæmper med.

Rollefordeling.
På alt andet end de absolut laveste niveauer kan man godt forvente nærmest at blive bandet ud af spillet, hvis man ikke vælger en figurrolle som er til gavn for holdet. Et velfungerende hold er et godt skridt på vejen til sejr i LOL, og derfor bør et hold eksempelvis altid have mindst en tank til at absorbere skade, en support til at heale og give andre bonusser, og et par kampglade figurer der kan give masser af magisk eller fysisk skade på få sekunder. Hvis disse krav ikke opfyldes, udvikler en kamp sig hurtigt til et 45 minutters langt nederlag, og derfor er det vigtigt at kende sine roller, samt lytte til holdet.

Grafik.
Et af de kritikpunkter, der konstant kastes i LOL's retning, er at det ser børnevenligt ud, fordi Riot Games har turde bruge farver og til tider karrikerede designs. Andre vil mene at den slags giver overskuelighed på slagmarken, men det er et aspekt du bør være sikker på ikke vil genere dig, før du kaster spandevis af timer efter spillet.

Til hvem:
League of Legends er den mest fuldente og bredtfavnende oplevelse af spillene i denne artikel, og vil dermed også være det bedste sted at lære genren for de fleste. Nogen vil dog savne yderligere kompleksitet og en mere detaljeret grafik, og de bør i stedet kigge i DOTA 2's retning.

Dota 2.
Som navnet antyder er Dota 2 den rigtige efterfølger til det Warcraft III-mod/map som startede hele genren. Valve hyrede i sin tid Icefrog til at lede udviklingen af spillet, da han siden 2005 havde stået for udviklingen af det oprindelige Dota, efter dets skaber Steve Feak ikke gad mere (han hjalp i mellemtiden Riot Games med at stable League of Legends på benene). Efter en lang beta-fase besluttede Valve sig for officielt at udgive spillet på Steam i 2013, hvor det siden har været en massiv succes.

Det gode:
Den rigtige efterfølger
Uanset hvordan man vender og drejer det, er Dota 2 ikke kun den officielle efterfølger til spillet der startede hele genren, men også det spil der siden dets lancering er forblevet mest tro mod originalen. Det har naturligvis også betydet at man han har kunnet drage fordel af alle de lektier, der blev lært med det originale mod, og derfor har Dota 2 lige siden dets lancering virket afsindigt solidt og gennemtænkt.

Dybde
Et af de elementer, som gør rytmen i Dota 2 anderledes i forhold til specielt League of Legends, er at Valve har bevaret muligheden for at "deny" de creeps der ved nedfældning giver modstander-holdet guld og erfaringspoints. Med god timing kan man således slå sine egne creeps ihjel, så modstanderne ikke kan score point på dem. Har man valgt de rigtige helte kan man også gøre brug af "Pushing" hvor creeps skubbes frem mod fjendernes tårne, hvilket igen kan betyde at fjenden ikke har tid til at slå dem ihjel og derved mister guld.

Valve
Der er få firmaer i spilbranchen, der kender sit publikum ligeså godt som Valve, hvilket også gennemsyrer Dota 2. Modsat LOL er alle heltene således låst op fra starten i Dota 2 og igen er det kun kostumerne der koster. Særlig snedigt er det dog, at Valve har implementeret deres Steam Workshop-system i spillet, hvilket betyder at man selv kan lave nye kosmetiske dingenoter til spillet, få dem godkendt af Valve og sidenhen tjene penge på dem. Siden den officielle lancering af spillet har der også kun været ganske få tidspunkter med serverproblemer og deslige.

Grafik
Med nyere teknik og et helt andet grafisk design, har det været muligt for Valve at lave et MOBA-spil med mere voksen, detaljeret og teknisk imponerende grafik end hos konkurrenterne. Hvorvidt man kan lide den slags er naturligvis en smagsag, men det er tydeligt at Valve har fundet et velfungerende grafisk design med bred appel.

Det dårlige:
Manglende fokus fra udvikleren
Det har til tider virket som om Valve har haft svært ved at finde ud af hvor de skulle fokusere kræfterne i udviklingen af Dota 2. Det er fra tid til anden gået ud over balancen, samt mere håndgribelige elementer som at det først blev til en mere forklarende tutorial et godt stykke tid efter de fleste allerede var gået i gang med spillet. Det er alt sammen blevet bedre, men der er stadig elementer der synes en smule rodede, herunder dele af interfacet og andre funktioner.

Kompleksitet
For de, der allerede kender alle facetter af genren, vil et element som eksempelvis "deny" virke ganske naturligt, men for de der knapt nok er begyndt endnu, vil det være endnu et lag af kompleksitet oven på en genre som i forvejen ikke ligefrem er nem at forstå. Sådanne komponenter er der flere af i Dota 2 (creep blocking, pushing osv.), og mens den slags giver yderligere dybde, gør det også Dota 2 til lidt af en håndfuld at gå i gang med.

Spilmuligheder
Det er måske blot et spørgsmål om tid, men Dota 2 indeholder ikke nogle af de mere afvekslende spilmuligheder med egne maps, som man kan finde hos nogle af genrens andre spil. I stedet har Valve og Icefrog satset på muligheder, der kraftigt ændrer på spillereglerne. Ability Draft giver dig tilfældige helte som du selv vælger evner til ud fra en samlet pulje, mens Limited Heroes er et godt sted at begynde for nybegyndere, da man her skal vælge mellem 20 af de nemmeste helte at spille. Uanset hvad man vælger, spilles det hele dog på den samme måde, hvilket kan blive lidt kedeligt i længden.

Til hvem:
Man skal ikke særligt lang tid tilbage, før vi kraftigt ville fraråde at gå i gang med Dota 2 uden nogen form for hjælp. I mellemtiden har Valve dog arbejdet hårdt på også at gøre oplevelsen tilgængelig for nye spillere, og det er de til dels lykkedes med. Grafisk har det hele det dog stadig med at glide lidt sammen, og så er der mere vægt på at man hurtigere skal lære alle spillets kompleksister for at følge med. Derfor anbefales Dota 2 bedst til dem der allerede har lidt erfaring med genren.

Dragons and Titans
Med MOBA-genrens eksplosive popularitet kommer det ikke som nogen overraskelse, at både Dota 2 og League of Legends nærmest dagligt får nye konkurrenter. Dragons and Titans er en af de nyeste, og forsøger at opfriske det hele med mere direkte kontrol, et semi-originalt item-system og et spil hvor karakterklasserne udelukkende udgøres af forskellige drager.

Det gode:
Direkte styring
Styringen med ens drage er mere direkte end hos de fleste af konkurrenterne, idet den typiske styring med musen her akkompagneres af forskellige keyboard-muligheder, der blandt andet gør det muligt at flyve bagud med sin drage, mens man angriber en forfølgende modstander. Det kræver lidt tilvænning, men betyder at oplevelsen allerede inden for de første minutter adskiller sig fra genrens sværvægtere.

Originalt item-system
Via specielle våben, som her har fået navnet "Legendary Weapons", har man foruden de evner, ens valgte drage besidder, mulighed for at tilføje to mere af slagsen. Det betyder at man eksempelvis kan tage en support-karakter og yderligere forstærke deres healende kræfter, eller i stedet give den nogle evner så den rent faktisk kan forsvare sig selv.

Solo-missioner
Hvis du ikke ønsker at bruge tid på holdkampe eller lignende, tilbyder Dragons and Titans en decideret solo-kampagne som i sin udformning minder langt mere om et actionbaseret rollespil. Her skal der tæves monstre, findes hemmelige skatte og udføres redningsaktioner i et helt andet tempo end i resten af spillet. Dybt er det ikke, men som et supplement til resten af eventyret fungerer det fint.

Lave systemkrav
Hverken League of Legends eller Dota 2 kræver særlig meget af din computer, og det samme kan siges om Dragons and Titans. Altså skulle man sagtens kunne spille med selvom man ikke har opgraderet grafikkort eller CPU for nyligt, og den slags er altid en kærkommen design-beslutning.

Det dårlige:
Betal og modtag store fordele
Dragons and Titans er gratis at hente og spille, men hvis du er villig til at bruge lidt ekstra penge på det, vil du også inden længe kunne opnå en kæmpe fordel. Som i League of Legends gør spillet brug af et rune-system der giver ekstra bonusser, men i modsætning til hvordan det forgår hos konkurrenten, kan man her betale sig til de bedste runes. Yderligere kan man forbedre sine Legendary Weapons ved at omsmede dem, men da det tager lang tid, er det hurtigere at bruge specielle objekter der naturligvis også kan købes for penge.

Langtrukne kampe
Egentligt virker det rigtig godt for spillet at kampene sjældent varer mere end halv time, men på problematisk vis betyder den direkte kontrol at selve de kampe man har med andre drager, ofte kommer til at føles langtrukne. Fordi dragen skal vende om sin egen akse hvis den vil skifte retning, kan det at forfølge en fjende resultere i at man begge flyver i ring, indtil en vælger at gøre noget andet. Den valgte drage kan også kun angribe den vej som dens hoved peger, og det betyder at man på langsommelig vis altid skal vende den i den rigtige retning.

Grafik
Det nytter ikke noget at rode menuerne igennem for at skrue yderligere op for detaljegraden, for i Dragons and Titans er opløsningen det eneste, man kan justere, når det gælder det grafiske. I forvejen er spillet ikke ligefrem smukt eller specielt godt designet, samt blandingen af farver betyder at man nogle gange mister overblikket.

Mindre indhold for nogle
De føromtalte solo-missioner er en god ide, men det er virkeligt ærgerligt at man kun kan spille et af de tre kapitaler, hvis man ikke har lyst til at betale. Solo-missionerne er en af måderne hvorpå eventyret adskiller sig fra konkurrenterne, og at låse for indhold i denne ende virker som en grov designfejl.

Til hvem:
Dragons and Titans kan forekomme lidt rodet fra tid til anden, men har man ikke tidligere stiftet bekendtskab med genren, og er man måske lidt nervøs for at give sig i kast med en så konkurrence-betonet genre, er det et udmærket sted at starte ikke mindst på grund af dets solo-missioner.

Der er dog mange flere gode eksempler på genren end blot Dota 2, League of Legends og Dragons and Titans. Et af de mest lovende er det kommende Infinite Crisis som Gillen lavede en introduktion til tidligere. Hvis DC's mange superhelte er noget for dig, er det måske netop her du bør starte din MOBA-karriere.

Husk også at læs vores anmeldelse af Smite, der piller ved de vanlige MOBA-konventioner.