Én af måderne hvorpå Ubisofts Battle Royale-spil, Hyper Scape, forsøger at adskille sig fra alle de andre er ved at introducere et hav af "Hacks", der findes rundt omkring i verdenen. Det er ikke bare våben, men tilfældigt genererede evner, der giver dig en fordel i kamp.
Nu introducerer Ubisoft en ny tidsbegrænset mode til spillet ved navn Hack Runner, og denne giver dig konstant nye og tilfældige Hacks, der gør at du hele tiden skal være på tæerne.
Du kan se Hack Runner i aktion i den nye trailer herunder. Hack Runner introduceres d. 28 juli.
