Ember Labs har annonceret, at deres smukke Kena: Bridge of Spirits udkommer til Nintendo Switch 2 den 26. marts. Spillet er allerede ude på Xbox One, Xbox Series X/S, PlayStation 4, PlayStation 5 og PC.
Switch 2 udgaven kommer med alt tidligere udgivet indhold, blandt andet en Anniversary udvidelse og en New Game+ mode, hvor man, efter at have gennemført spillet, vil kunne starte forfra, men med alle evner, opgraderinger, outfits og andet, man har optjent i ens første gennemspilning, intakte.
Du kan se den nye Switch 2 trailer af Kena: The Bridge of Spirits nedenfor - og du kan læse vores anmeldelse af spillet her.
