Først og fremmest, før vi kommer i gang, så tag lige vores quiz her, så du kan deltage om et hav af fede præmier. Du kan læse mere om dem herunder.
Har du deltaget? Okay, lad os få sat fra, og komme afsted mod Northrend. Blizzard har haft enorm succes med at tilbyde inkarnerede World of Warcraft-fans at spille i netop den udgave af den ekspansive verden de foretrækker. Det er kommet til et udtryk igennem Classic-versionerne, og nu er vi nået til manges ultimative favorit - Wrath of the Lich King.
Udvidelsen landede i 2008, og repræsenterer for mange den perfekte balance imellem tilgængelighed, udfordring og socialt samspil. Lige om lidt lanceres denne udgave så, og for at fejre det er vi gået sammen med Activision Blizzard om en storstilet nostalgisk fejringsfest med livestreams, quizzer og præmier.
Først og fremmest kan vi afsløre at vi igennem det næste stykke tid byder på fire gigantiske livestreams med prominente gæster, som du kan se via vores live-side. Timingen er som følger:
Herunder kan du se replays af overståede streams
Livestream med Oscar Dronjak fra Hammerfall, SNOWMIXY og AnnieFuschia
Livestream med SNOWMIXY og AnnieFuschia
Livestream med Alex Høgh Andersen, Sjeletyven og Johnni Gade
Livestream med Alicia Agneson, Sjeletyven og Johnni Gade
Ikke bare det, vi fik ret så prominent besøg af Valter Skarsgård, der også mindes ældre World of Warcraft-udvidelser, og vi tog et smut til Borean Tundra i Northrend med ham, og snakkede da også lidt om hans karriere. Du kan se den video herunder. Desuden, hvis du mangler lidt god gammeldags hype, så har vi også gjort klar til lanceringen med en video. Den finder du også herunder:
Men det er faktisk ikke alt. Der er også præmier at vinde, og vi har lige nu en flot replika af Arthas' Helmet of Domination der venter på at finde et hjem, en kæmpe Arthas-statue, samt et Pandemic-inspireret Wrath of the Lich King-brætspil, t-shirts og originale Collector's Edition-udgaver af udvidelsen helt uåbnet fra lanceringen i 2008. Forhåbentlig har du deltaget via quizzen i toppen af nyheden, men du kan også vinde ved at kigge med i hvert af de fire livestrams.
Der er både præmierne oven over, og noget så simpelt som Game Time-koder på to måneder stykket, og dem har vi altså mange af.
Der er vist ikke andet tilbage at sige end; The King is Back!