Det nye Mafia: The Old Country udkom i fredags, og den første weekend på markedet ser ud til at have været ganske fin for Hangar 13 og 2K Games.
På Steam ligger Mafia: The Old Country som det 3. bedst sælgende spil i øjeblikket, kun overgået af CounterStrike 2 (som er gratis) og forudbestillinger af Battlefield 6. Det betyder også, at det ligger foran hits som Cyberpunk 2077, Peak og Dead by Deadlight, hvor sidstnævnte endda er sat 60% ned i øjeblikket.
Spillet er generelt blevet taget godt imod af de fleste anmeldere, som hylder spillet for en glimrende historie og en god og autentisk stemning. Du kan læse vores anmeldelse her.
Er du hoppet på Mafia: The Old Country? Hvad synes du?
