
Season 1: Eternal Night Falls gik i sidste uge live i Marvel Rivals og det fik antallet af samtidige spillere på Steam til at tage et stort hop fra en tidligere rekord på 445.169 til en ny rekord på imponerende 644.269. Det er også værd at nævne, at det maksimale daglige antal samtidligere spillere på Steam aldrig har været under 300.000.
Spillet har mere end 20 millioner spillere og kombineret med tallene fra Steam, så kan vi nok godt antage, at spillet også har klaret sig godt på PlayStation 5 og Xbox Series X/S.
Season 1: Eternal Night Falls løber i 3 måneder og når vi når ind i anden halvdel af første sæson, vil The Human Torch og The Thing blive tilføjet som nye helte.
Det lader til, at NetEase Games har fat i noget her med Marvel Rivals. Mere end 644.000 samtidige spillere på Steam er imponerende og på den kinesiske side Game Look kunne vi for nylig læse, at spillet havde omsat for over 136 millioner dollars (994 millioner kroner) den første måned.
Magnus Groth-Andersen anmeldte tilbage i december Marvel Rivals, og du kan læse hans anmeldelse her.