For nylig fik vi serveret en ret lang video dedikeret til Marvel Tokon: Fighting Souls, som viser hvordan spillet egentlig spilles, men det er jo ikke helt det samme som at prøve selv.
Heldigvis lader det til at udvikler Arc System Works bevæger sig ret hurtigt bag scenetæppet, for selvom der ikke er gået længe siden spillet blev afsløret, så kan du snart prøve det.
Mere specifikt afholdes en lukket beta på PS5, og du kan skrive dig op lige her. Den løber af stablen fra 5-7. september.
Som sagt er den lukket, derfor er det kun et begrænset antal spillere der får adgang, men det betyder også at spillet bevæger sig med hastige skridt imod en lancering næste år.