Konami delte overraskende få detaljer, da de løftede sløret for Metal Gear Solid: Master Collection Vol. 1 under PlayStation Showcase, men nu er der heldigvis kommet flere konkrete detaljer på bordet.
Under Nintendo Direct fik samlingen en ny trailer, hvor det desuden blevet afsløret at samlingen lander på både PS5, Xbox Series, PC og Switch. Det sker i øvrigt d. 24 oktober på alle platforme.
Desuden ved vi også nu at de to første Metal Gear-spil også er inkluderet i samlingen, så der er tale om ret meget indhold for pengene.