Hogwarts Legacy er et sandt powerhouse, og alt tyder på at det vil blive ved med at flytte den ene million eksemplarer efter den anden. Men man skal heller ikke kimse af Nintendos evne til kontinuerligt at producere store salgssucceser.
Eksempelvis er Metroid Prime Remastered landet som fysisk spil, og det har åbenbart været så populært, at det næsten slog Hogwarts Legacy i sidste uge i England på det fysiske marked, til trods for at det udelukkende er tilgængeligt på én platform.
Det kan Gamesindustry.biz fortælle, samtidig med at Wo Long: Fallen Dynasty er dukket op på en syvendeplads.
Det kan skyldes at spillet også er tilgængeligt på Game Pass, men det vides ikke med sikkerhed.