Microsoft Flight Simulator er en af virksomhedens ældre produktserier overhovedet, da det første spil udkom tilbage i 1982. Serien lå dog i dvale mellem 2006 og 2020, men med den seneste lancering fra franske Asobo (studiet bag A Plague Tale: Requiem) er flyene for alvor kommet tilbage på vingerne.
Ovre på Xbox Wire afslører Jorg Neumann, Head of Microsoft Flight Simulator, at det seneste spil nu har rundet 10 millioner spillere (eller piloter som han skriver) på lidt over to år. En ganske flot total for et simulatorspil med en lidt mere nichepræget appel. Microsoft fejrer samtidig følgende milepæle, som er lidt mere vanskelige at forholde sig til:
"We have exciting plans for 2023 and beyond," lyder det også i blogopdateringen, uden at vi dog får nærmere detaljer.
Microsoft Flight Simulator er tilgængeligt til PC og Xbox Series S/X, ligesom det er på Xbox Game Pass, hvilket utvivlsomt har været en vigtig faktor i spillets store udbredelse.