Skip to main content
Nyheder

Netflix har bestilt en anden sæson af Dept. Q

Matthew Goodes fortolkning af Carl Mørck vender tilbage.
Magnus Groth-Andersen 22 august 2025

Efter en solid premiere har Netflix tydeligvis bemærket, at der er publikum til deres krimidrama Dept. Q, for nu har streamingtjenesten givet grønt lys til en anden sæson af serien med Matthew Goode i hovedrollen.

I en artikel på Tudum bekræftes det, at Goode vender tilbage som Carl Mørck, og at serien endnu en gang skal optages i Edinburgh, Skotland - en by, der beskrives som "seri­ens anden hovedperson". Vi får også lovet en række gengangere i rollelisten, heriblandt Alexej Manvelov som Akram, Leah Byre som Rose og Jamie Sives som Hardy. Om fornyelsen udtaler skaber Scott Frank:

"I'd like to thank Netflix for giving us the opportunity to further investigate Dept. Q's storylines. We have a wonderful cast and crew, headed by our resident genius Scott Frank. I cannot wait to read what comes from his magic quill!"

Da Dept. Q bygger på Jussi Adler-Olsens populære romanserie, er der rigeligt med kildemateriale at tage fat på. Hvilken bog næste sæson vil tage udgangspunkt i, er dog endnu uklart. Netflix lover dog at dele "flere detaljer om den næste cold case, som Mørck og co. skal kaste sig over ... og kryds fingre for, at de får ryddet lidt op i kælderen mellem sæsonerne."

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.