I sidste uge lancerede Nintendo, ud af det blå, en 15 sekunder lang teaser-video på YouTube med #WhoIsEmio? - og det kunne umiddelbart ligne, at Nintendo var på vej ind i horror-genren, en genre som Nintendo nærmest aldrig dypper tæerne i.
Nu viser det sig, at teaseren var en frontløber for spillet Emio - The Smiling Man: Famicom Detective Club og altså et nyt spil i Famicom Detective Club "murder mystery" adventure serien - det første nye spil i mere end 30 år. Dette blev afsløret i en ny video fra Nintendo, men ikke mindst også hvem den mystiske mand i trenchcoat, med en papirspose med et påmalet smilende ansigt, er.
Producer og forfatter på spillet, Yoshio Sakamoto, siger:
Emio - The Smiling Man is an urban legend that we made up for this game about a man who appears in front of crying girls and in exchange for their lives gives them a paper bag with a smile on it. When you think of urban legends, you might think they're just rumours. But unlike ghost stories, they have more of a sense of realism to them.
Yoshio Sakamoto siger, at man ikke skal forvente at dette nye spil vil genstarte serien og kaste flere spil af sig, men i stedet er det en kulmination på serien og at slutningen måske endda vi splitte fans af serien.
Emio - The Smiling Man: Famicom Detective Club udkommer på Nintendo Switch allerede den 29. august.
