Wo Long: Fallen Dynasty er endnu et glimrende actionspil fra Team Ninja, der nok stadig er bedst kendt for Dead or Alive-serien.
I den seneste roadmap til spillet afslører den japanske udvikler, hvad vi har at se frem til at nyt indhold året ud. Det inkluderer blandt andet gratis opdateringer, betalt DLC, balancejusteringer, nye missioner og ikke mindst et par spændende crossovers.
Som en del af en gratis opdatering kommer der i september en "Lies of P collaboration." I november står den så på endnu et crossover, denne gang med studiets eget spil Nioh.
Præcist hvilket indhold, de forskellige crossovers vil byde på, vides endnu ikke, men vi kan forestille os, det drejer sig om nogle kostumer og måske endda også en kort mission.