Norge planlægger at udvide militærpolitiets myndighed til den fjerntliggende arktiske ø Jan Mayen med henvisning til et forværret sikkerhedsmiljø og udsigten til øget allieret aktivitet i regionen.
Det norske forsvarsministerium har indsendt et udkast til forslag, der vil bringe den ubeboede vulkanske ø ind under landets eksisterende militærpolitilov. Forslaget, som nu er åbent for offentlig høring, vil give stationschefen på Jan Mayen mulighed for at etablere og håndhæve et militært område og gribe ind for at forhindre eller stoppe lovovertrædelser.
Jan Mayen ligger cirka 500 kilometer øst for Grønland, hvor den huser en lille, roterende styrke af de norske væbnede styrker og fungerer både som militær og meteorologisk udpost. Den har også en landingsbane, der bruges til lejlighedsvise militærflyvninger og logistisk forsyning.
Isolerede territorier til potentielle brændpunkter
Embedsmænd siger, at tiltaget afspejler voksende strategiske bekymringer i Arktis, hvor klimaforandringer og geopolitiske spændinger forvandler tidligere isolerede territorier til potentielle brændpunkter. Norge har allerede annonceret planer om at forbinde Jan Mayen og Svalbard med fastlandet via et undervands fiberoptisk kabel, hvilket yderligere understreger øernes stigende betydning.
Arktis er blevet et stadig mere følsomt område for NATO og Rusland. Et besøg i 2020 af amerikansk luftvåbenpersonale for at vurdere Jan Mayens flyveplads udløste kritik fra Moskva, som kaldte den destabiliserende. Mere for nylig har sikkerhedsanalytikere advaret om, at det nærliggende Svalbard kan være sårbart over for konfrontation.
Selvom Rusland fortsat er en central bekymring, har de skandinaviske efterretningstjenester også udvidet deres trusselsvurderinger. Danmark identificerede i sidste uge for første gang USA som en potentiel sikkerhedsrisiko, efter præsident Donald Trumps gentagne interesseudtryk for Grønland.
