Ubisoft har annonceret Valley of Memory udvidelsen til Assassin's Creed Mirage, som oprindelig udkom tilbage i efteråret 2023. Udvidelsen er gratis og udkommer den 18. november.
Man tager igen rollen som Basim, hvor vi denne gang lærer mere om hans baggrund, specielt om hans far, der har været forsvundet i lang tid. Udvidelsen indeholder altså en ny historie og også et nyt map. Derudover vil grundspillet også modtage forskellige mindre forbedringer.
Det er igen Ubisoft Bordeaux der, ligesom med hovedspillet, står bag Valley of Memory og udvidelsen kommer til Xbox One, Xbox Series X/S, PlayStation 4, PlayStation 5, iOS og PC via Steam, Epic Games Store og Ubisoft Store.
Assassin's Creed Mirage var en hyldest til de gode gamle Assassin's Creed spil og det gik hen og blev en ganske pæn succes på Ubisoft, som nu markerer 2-året for udgivelsen med denne gratis opdatering. Du kan læse vores anmeldelse af Assassin's Creed Mirage her.