Dansk
Gamereactor
nyheder
Deep Rock Galactic

Danske 'Deep Rock Galactic' hiver 2 priser hjem ved SXSW

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

South By Southwest-prisuddelingen blev afholdt i weekenden d. 20 marts digitalt, og det danske Deep Rock Galactic af Ghost Ship Games vandt to priser - blandt andet i 'Exellence in Multiplayer' over titler som Valorant og Star Wars: Squadrons. Desuden vandt spillet i kategorien 'Indie Game of the Year'. Det er en utrolig flot præstation af Deep Rock Galactic og især med de modstandere som spillet var oppe imod i weekenden!

Spillet er yderligere blevet nomineret af siden Gamesindustry.biz i kategorien 'Community Magement of 2020 til The Indie Publishing Awards, og er også nomineret til en BAFTA, som bliver afholdt i løbet af denne her uge.

Det kommer ærligt talt ikke helt bag på os, at det utrolig populære Deep Rock Galactic klarer sig forrygende til prisuddelingerne, da spillet har 97% positive anmeldelser på Steam, hvilket placerer spillet i toppen af de bedst anmelde multiplayer-spil nogensinde, og har mere end 2 millioner spillere, og et meget aktivt spillermiljø.

Ghost Ship Games' medstifter og spilinstruktør, Mikkel Martin Pedersen, har udtalt om spillets vundne priser:

"Vi er dybt beærede over at Deep Rock Galactic har vundet begge priser. 'Indie Game of the Year' er nok den største af de to priser og en fantastisk overraskelse. Og Ghost Ships mission har altid været at fokusere på co-op, så at vinde i 'Excellence in Multiplayer' kategorien er bare den bedste anerkendelse af at det er lykkedes os at skabe et sjovt og originalt samarbejdsspil!"

Søren Lundgaard, medstifter og direktør for Ghost Ship Games tilføjer:

"Det føles godt at kunne repræsentere den danske spilindustri til et så stort internationalt event som SXSW, og så ovenikøbet vinde to priser. Det siger virkelig noget om hvilket potentiale den danske spilindustri har."

Vi er glade for at det hele spiller for Deep Rock Galactic og de danske Ghost Ship Games, og mon ikke de nok skal hive nogle flere priser hjem i løbet af de kommende prisuddelinger? Vi krydser i hvert fald fingre for dem i fremtiden!

Deep Rock Galactic
Deep Rock Galactic

Relaterede tekster

Deep Rock Galactic (anno 2020)Score

Deep Rock Galactic (anno 2020)

ANMELDELSE. Skrevet af Sebastian R. Sørensen

Det danske spil Deep Rock Galactic er nu officielt udkommet efter to år i preview - og vi har sendt Sebastian ned i undergrunden igen for at lege videre med dværge, minedrift og eksotiske krystaller.

Deep Rock GalacticScore

Deep Rock Galactic

ANMELDELSE. Skrevet af Sebastian R. Sørensen

Sebastian har leget med dværge, krystaller og minedrift i det nye danske spil Deep Rock Galactic og han er kommet begejstret tilbage fra undergrunden.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.