Hvis du synes, at Payday 3 trænger til lidt mere svensk flair og stil, har det svenske forlag Starbreeze i dag annonceret noget, som vi tror, vil falde i din smag. Sverige er, som du måske ved, en stor våbenproducent - primært anført af giganter som Bofors og Saab - men Starbreeze har taget sig visse kreative friheder. De har nemlig designet deres helt egne kreationer (dog baseret på virkelige våben) med det yderst IKEA-inspirerede navn Skogskrigare AG-9.
Disse bliver uden tvivl uundværlige redskaber under dine næste, snedigt planlagte kup. Vi ved endnu ikke præcis, hvornår pakken udkommer, udover at det sker "snart". I mellemtiden kan du tage et kig på de fire våben fra Swedish Weapon Pack i traileren herunder: