Skip to main content
Nyheder

Pokémon-udviklere skal lave et AAA samurai action-eventyr med realistisk grafik

Game Freak og Private Division går sammen om ambitiøst nye projekt.
Magnus Groth-Andersen 10 maj 2023

Game Freak laver naturligvis primært alle de store Pokémon-spil, som stort set allesammen har klaret sig fortrinligt de sidste 30 år, men de har også lavet små afstikkere hist og her.

Deres næste store spil kommer dog til at blive den største afstikker nogensinde. Det er blevet afsløret via en pressemeddelelse at de er gået sammen med udgiveren bag The Outer Worlds og OlliOlli World, Private Division, om et ambitiøst AAA-projekt ved navn "Project Bloom".

Og hvad er det? Jo, det er et samurai-baseret action-eventyr, tilsyneladende i tredjeperson, og det er med realistisk grafik, som er første gang for Game Freak, der altid har foretrukket stiliseret, nærmest tegneserieagtig æstetik.

Instruktør Kota Furushima kalder Project Bloom for "bold and tonally different from our prior work". Det kommer først mellem d. 1 april 2025 og d. 31 marts 2026, men der er et enkelt billede herunder.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.