Skip to main content
Nyheder

PS Plus-aftale endte med at blive "katastrofal" for studiet bag Oddworld: Soulstorm

Desværre er det ikke altid en god ide at blive en del af PlayStation Plus.
Magnus Groth-Andersen 13 april 2022

Mens Oddworld: Soulstorm var under udvikling rakte Sony ud til studiet bag, Oddworld Inhabitants, for at foreslå at de, for en større sum penge, kunne tilbyde deres spil via PlayStation Plus i januar 2021 - det var der hvor det var meningen at spillet skulle udkomme.

Dengang var det kun til PS5, og der var endnu ikke mange konsoller ude blandt forbrugerne, så studiechef Lorne Lanning har fortalt Xbox Expansion Pass, at de vurderede at det relativt lille antal solgte eksemplarer ville udgøre en mindre omsætning end det de ville få fra Sony.

Så de sagde ja, men grundet COVID-19 endte spillet med at blive forsinket til april 2021, og her var der nok PS5-konsoller ude til at det blev downloadet over fire millioner gange. Dermed var der ingen tilbage til at købe spillet til fuld pris på platformen efterfølgende.

Lanning kaldte aftalen med Sony for "devastating" - han har dog ikke afsløret hvordan det har solgt på eksempelvis Xbox.

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.