Skip to main content
Nyheder

Rygte: Platinum og Microsoft forhandler om genoplivning af Scalebound

Det aflyste spil kunne nu måske vende tilbage alligevel.
Magnus Groth-Andersen 16 januar 2023

Scalebound var et ret ambitiøst spilprojekt fra PlatinumGames med Hideki Kamiya i spidsen, og som blev udviklet igennem et samarbejde imellem udvikleren og Microsoft eksklusivt til Xbox. Spillet blev dog ikke til noget, og Kamiya har tidligere indrømmet at det skete fordi studiet simpelthen ikke formåede at levere de lovede milepæle.

Til gengæld har han også lobbyet hårdt for at genoplive projektet, og spørger du insider Nick Baker, så er det netop ved at ske - måske. I den seneste episode af XboxEra podcastet fortæller Baker, at der lige nu aktivt forhandles omkring en genoplivning af Scalebound, men at spillet desuden faktisk er under aktiv udvikling.

Det er ikke kun Baker der siger at der er noget i gærde, men naturligvis har han selv lidt af en plettet historisk hvad angår den slags "scoops".

Vi afventer derfor nysgerrigt om hvorvidt det her samarbejde kan resultere i noget konkret.

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.