Sam Raimi ville være klar på at instruere en DCU-film
Men han vil ikke lave det samme, som allerede er blevet lavet.
Med det nye DCU, der fortsat er i gang med at bevise sit værd hos biografgængere, virker det som om, der er rigeligt med plads til, at store navne kan komme ind og sætte deres eget præg på fortolkninger af universets største helte og skurke. Med sin erfaring fra både Spider-Man og MCU ville Sam Raimi uden tvivl være i stand til at hjælpe med at bringe James Gunns univers til live. Spørgsmålet er bare, om han selv har lyst.
Tilsyneladende er svaret ja. I et nyligt interview med Comicbook.com blev Raimi spurgt, om han kunne se sig selv instruere en DCU-film i fremtiden. "If it had a good character story and it's not a retread of things we've seen, I would love to," lød svaret fra Raimi.
Det betyder dog nok, at vi ikke skal forvente at se ham tage fat på The Flash, Batman eller Wonder Woman. Med Raimis forkærlighed for gys og hans evne til at skabe fængslende tegneseriefilm kan man derimod sagtens forestille sig, at James Gunn kunne kaste en komplet kurvebold efter ham - og at Raimi stadig ville ende med at levere en underholdende film. Mike Flanagan er allerede i gang med en Clayface-gyser, så måske kunne Raimi tage en lignende tilgang med en af DC's mindre kendte karakterer.

