Shinobi: Art of Vengeance er ude på Xbox Series X/S, PlayStation 4, PlayStation 5, PC og på Nintendo Switch - og nu er det også på vej til Nintendo Switch 2, hvor det lander den 24. september.
Spillet er identisk med de andre versioner, men i forhold til Nintendo Switch udgaven, så kører spillet i en højere opløsning og det udkommer både digitalt og fysisk og i en Standard Edition og en Deluxe Edition.
Det vides endnu ikke, om Sega tilbyder at ejere af Nintendo Switch udgaven kan opgradere til Switch 2 udgaven gratis eller for et lille beløb, eller om spillet ganske enkelt skal købes igen, hvis man ikke kan leve med Switch udgaven via bagudkompatibilitet på Switch 2.
Du kan læse vores anmeldelse af Shinobi: Art of Vengeance her.