Sonic-fans fik hele to spændende annonceringer til Gamescom Opening Night Live. Først blev det afsløret, at Sonic Superstars udkommer den 17. oktober, inden at der også var nyt om Sonic Frontiers.
Sonics seneste eventyr får nemlig snart sin sidste DLC, da The Final Horizon, som den gratis udvidelse hedder, udkommer den 28. september.
Udvidelsen lader dig spille som Knuckles, Tails og Amy, og indeholder nye historiemissioner samt andre udfordringer.
