Dansk
Gamereactor
nyheder

Sony Bend fyrer nu alle der ikke er eksplicit fastansatte

Vi ved ikke hvor mange "contract workers" der er tale om, men det forventes at være en del.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

For nylig blev det bekræftet at Sony Bend, der tidligere har leveret Days Gone, måtte sige farvel til et live service-projekt de havde arbejdet på i i hvert fald et par år, eftersom Sony tilsyneladende er i gang med at vende skuden endnu en gang, og drastisk skrue ned for det vilde antal live service-spil de før ønskede at lancere inden 2026.

Og dette viser sig nu at have ret store konsekvenser for studiet, selvom de allerede har forsikret om at de fortsat vil eksistere og fortsætte udviklingen af noget nyt. Game Developer kan rapportere at studiets ledelse "made the decision to prematurely rescind all ongoing contracts except for a select few that will be hired full time".

Her er der altså tale om en lang række ansatte der ikke er på decideret fuldtidskontrakt, en strategi der benyttes ret ofte, og i særdeleshed i USA. Som regel gælder dette eksempelvis QA-hold, men vi ved endnu ikke hvor mange der reelt set er blevet opsagt.

Vi afventer fortsat en udtalelse fra Bend.

Sony Bend fyrer nu alle der ikke er eksplicit fastansatte


Indlæser mere indhold