Som efterhånden er ret eksponeret, har Capcom og Square Enix gang i en overkrydsning mellem Final Fantasy XIV: A Realm Reborn og Monster Hunter: World. De tunge detaljer for Monster Hunter: World blev afsløret på Capcoms japanske Twitch kanal, hvor samtlige nøglefolk fra begge spil samledes for at nedlægge Behemoth i den nye verden.
Under den dedikerede nyhedsudsendelse for Final Fantasy XIV: A Realm Reborn, Letter From the Producer LIVE, blev detaljerne for kampen mod Rathalos i Final Fantasy XIV forklaret, da Naoki Yoshida fik besøg af Kaname Fujioka og Yuya Tokuda. Kampen bliver en såkaldt trial, med begge velkendte sværhedsgrader - Regular og Extreme, for dem der vil have en ekstra udfordring - og fungerer mere som en jagt fra Monster Hunter: World end de sædvanlige prøvelser fra XIV.
For at tilgå kampen mod Rathalos, skal man have mindst ét job i level 70, og have gennemført hovedhistorien i Stormblood. Spillere skal også have en item level på 320 for at igangsætte kampen på normal sværhedsgrad, og en item level på 350 for at kæmpe mod den flyvende drage på ekstrem sværhedsgrad. Derudover skal man være 8 spillere på et hold for den sædvanlige sværhedsgrads, hvorimod man kan forsøge sig alene, eller i et hold på op til fire medspillere, på den sværeste sværhedsgrad.
Det interessante her, er at Rathalos til dels ignorere forsøg på at opbygge aggro - kaldt enmity i Final Fantasy XIV: A Realm Reborn - og derfor bliver man nødt til at tænke heling og kampstyring anderledes. Præmien for at nedlægge Rathalos i XIV er ikke blot ting til ens hus i spillet, nyt beklædning, og to såkaldte minions, men ligeså får man Rathalos som et ridedyr. Præcis som Behemoth-kampen i Monster Hunter, er der ingen tidsbegrænsning på denne begivenhed, og den vil være tilgængelig hele spillets fremtidige levetid.
Hele molevitten ankommer til Eorzea d. 7 august, to dage før Monster Hunter: World rammer PC. Så er man ikke helt på niveau endnu, kan det stadig nås.
Hvad end du er til Monster Hunter: World eller Final Fantasy XIV: A Realm Reborn (eller begge dele), kan du med fordel læse vores store anmeldelse af Capcoms succes, eller vores flotte anmeldelse af den seneste udvidelse til Final Fantasy XIV, Stormblood, for at skabe dig et overblik over begge udgivelser.