Dansk
Gamereactor
nyheder
S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl

S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl vises frem i flot ny trailer

S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl lander om bare lidt over 4 måneder. Se den nye trailer her.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Ukrainske GSC Game World udvikler et af de mest ventede Xbox-spil under de værst tænkelige forhold. Godt nok er teamet, efter den russiske invasion af Ukraine, rykket til Prag i Tjekkiet, men flere af virksomhedens ansatte er blevet sendt til fronten og nogle er også blevet dræbt der.

I september sidste år raserede en brand deres kontor i Prag, så det har været noget op ad bakke på GSC Game World og derfor er spillet også blevet forsinket af flere omgange.

Tidligere på året blev der dog langt om længe annonceret en udgivelsesdato, som hedder 5. september på både Xbox Series X/S, PC og Game Pass.

Nu er der så landet en ny kort trailer, som viser The Forbidden Zone og spillet ser stadig virkelig lækkert ud. Vi ser blandt andet den ikoniske by Pripyat - byen som ligger tæt på det nedsmeltede Chernobyl atomkraftværk.

Se den smukke, og dystre, Not a Paradise trailer nedenfor.

HQ
S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold