Det var aldrig et spørgsmål, om Starfield ville blive et af årets mest populære spil, så det kom nok ikke bag på mange at høre, at Bethesda Game Studios' første nye IP i over to årtier havde over to millioner spillere før dets "officielle udgivelse", slog rekorder på Steam og blev Bethesdas største spiludgivelse nogensinde. Men det stopper ikke der.
Bethesda afslører nu, at mere end 10 millioner mennesker har spillet Starfield i løbet af de sidste to uger. Det betyder naturligvis ikke et tilsvarende antal solgte eksemplarer, for flere millioner nyder spillet via Game Pass. Det gør det dog ikke mindre imponerende, og det bør tages i betragtning, at det tog The Elder Scrolls V: Skyrim en måned at opnå samme milepæl. Tiden må dog vise, om Bethesdas nye rumeventyr nogensinde vil kunne konkurrere med Skyrims 60 millioner solgte eksemplarer.
Er du en af de mange mennesker, der har spillet Starfield i løbet af de sidste to uger? Og hvor ligger du i så fald rent karaktermæssigt?