Man tager vist ikke munden for fuld, når man kalder The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom for en kæmpe succes for Nintendo. Det er udkommet til særdeles positive anmeldelser stort set fra alle steder og det er et af det højest ratede spil på Metacritic og OpenCritic nogensinde.
Nu lader det også til at være en (begyndende) kommerciel succes.
Nintendo har nemlig meddelt, at The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom har solgt mere end 10 millioner eksemplarer på de første tre dage på markedet. Det gør spillet til det hurtigst sælgende spil i serien nogensinde og det hurtigst sælgende spil til nogen Nintendo konsol i USA og Europa gennem tiden. På samme tid er det Englands største fysiske lancering i 2023 med 54% flere solgte spil en Hogwarts Legacy på 2. pladsen.
Stephan Bole, præsident hos Nintendo Europa siger:
"In its seventh year, Nintendo Switch momentum continues strongly, as this record-breaking launch shows. We're so grateful for the support of fans for The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom, and are truly looking forward to seeing their adventures and creations as they journey into Hyrule."
The Legend of Zelda serien blev lanceret i 1986 og har indtil nu solgt over 130 millioner eksemplarer på verdensplan.