Rollespillet The Thaumaturge udkom til PC tilbage i marts måned og på det tidspunkt snakkede Fool's Theory og 11 bit Studios allerede om en konsol-version.
Siden da har der været forholdsvis stille, lige indtil nu, hvor The Thaumaturge til Xbox Series X/S og PlayStation 5 er blevet annonceret til en udgivelse den 4. december. Der er en demo tilgængelig nu til både Xbox og PlayStation.
Claus anmeldte PC-versionen tilbage i foråret og skrev blandt andet: "Jeg elsker, når man finder de små upolerede diamanter. De der spil, som man ikke forventer sig noget af, men som overrasker én positivt. [...] Det er dejligt at opleve små udviklere, der tør prøve noget nyt. Fool's Theory er en af de udviklere, med deres The Thaumaturge, som er en meget speciel oplevelse."
Se den nyeste trailer her.
