Skip to main content
Gamereactor Nyheder Fallout 3
Nyheder

Tidligere Bethesda-designer elsker ideen om et stort Fallout 3 remaster

Og han ønsker at Skyrim modtager samme behandling en dag.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 6 august 2026

Nogle spil holder uanset alder og udseende. Fallout 3 er ikke et af de spil. Dets konstant brune og grønne farvepalette er ingen fryd for øjet, og selv en udvikler, der arbejdede på spillet, har intet problem med at indrømme, at Bethesda ikke ramte plet, når det kom til Fallout 3's det visuelle udtryk.

I podcasten The Examined Game forklarede tidligere Bethesda-kunstner og Fallout 76-lead Nate Purkeypile, at han er kæmpe fan af det nyligt annoncerede Fallout 3-remaster. "I'm personally looking forward to [the Fallout 3 remaster], because we were, like, super tech-constrained making Fallout 3," sagde han. Purkeypile fortsatte med at forklare, at spillet på grund af belysningsproblemer, mindre teksturer og konstante bekymringer om hukommelsesbudgetter endte anderledes end den oprindelige vision. "It's not like it's exactly how we intended," sagde han.

https://www.youtube.com/watch?v=Cbw8iy9o3qY

Siden 2008 har spiludvikling ændret sig massivt. Vi er i en helt anden æra nu end dengang, og selvom nogle måske drømmer sig tilbage til slutningen af 00'erne, er udviklerne glade for en tid uden så meget konstant crunch og med bedre teknologi til at bringe deres visioner til live. Purkeypile siger, at han forstår folk, der er trætte af film-remakes, men argumenterer for, at spil er et helt andet medie på grund af den rivende udvikling, mediet har gennemgået.

I øjeblikket arbejder Bethesda på en remaster af Fallout 3 og Fallout: New Vegas, men hvis der er et spil, der bør stå næst på den liste, mener Purkeypile, at det burde være The Elder Scrolls V: Skyrim. "I would definitely push for more colour to it," sagde han.

Med den enorme mængde mods, der findes til Skyrim, kan man dog sagtens få masser af farve, hvis man ønsker det. Lad os håbe, at vi kan få en helt ny oplevelse i The Elder Scrolls-universet, før Bethesda kaster sig over endnu en genudgivelse af Skyrim.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.